Jeg har været i terapi hos Kirsten med udgangspunkt i mine oplevelser som barn af en misbruger. I terapien hos Kirsten føler jeg mig altid mødt og rummet. Kirsten har en omsorgsfuld og tydelig kommunikation, der skaber tryghed i samtalen og indbyder til ro og opmærksomhed. Det gælder også i online terapi, hvor Kirsten er dygtig til at sætte trygge rammer og skabe en nærværende forbindelse via skærmen. Hos Kirsten er jeg også blevet introduceret til meditationsøvelser, der har skabt en vej til større fordybelse og kontakt til kroppen både under og efter terapien.
Maria, 29 år.
Fra starten af juni 2023 startede jeg et terapiforløb hos Kirsten. Jeg var faret vild i mørket i mit liv og var sårbar og skrøbelig. Jeg kom med et tanke- og følelseskaos jeg havde svært ved at sætte ord på. Jeg blev mødt med venlige øje og tålmodighed. Jeg følte mig set og hørt og det gjorde mig tryg ved Kirsten.
Jeg har altid haft svært ved at mærke mig selv og mærke min krop. Jeg var bange for mine følelser og har manglet en slags sprog for dem. Kirsten har via guidede meditationer hjulpet mig til at mærke ind ad og lært mig at mærke min krop og via spejling, lært mig, at give udtryk for mine følelser.
De første terapisessioner foregik ved fysisk fremmøde, men fordi jeg følte mig tryg ved Kirsten, har største parten af sessionerne foregået online via ZOOM og det har fungeret godt for mig. Jeg har slet ikke ord for hvor taknemmelig jeg er for den indsigt (i mig selv) Kirsten har guidet mig til. Jeg kan kun give Kirsten mine varmeste anbefalinger.
Line, 42 år.
Jeg har været i terapi hos Kirsten af flere omgange i nogle år. Min diagnose er C-PTSD. Da diagnosen ikke var/er særligt kendt eller anerkendt, var det svært at finde en terapeut, der kendte problemstillingen. Jeg fik anbefalet Kirsten af en af hendes kollegaer i branchen. Mange af vore samtaler er af praktiske grunde foregået via Zoom. Kirsten formår at skabe nærhed igennem kameraet, hun er meget lydhør og skarp på, hvad man har brug for. Jeg kan varmt anbefale hende.
Annalise 66 år.